Disponent/Stock Controller søges
#REQ0011097
Har du erfaring med at disponere? Trives du med at arbejde i en branche, der udvikler sig hurtigt? Og kan du lide at arbejde i en kultur med internationalt fokus og et bredt netværk af kollegaer? Så er her muligheden for dig!
Som Disponent/Stock Controller hos Kramp bliver du en del af et erfarent team med base i Skjern, Danmark. Du får ansvaret for dine egne leverandører i ind- og udland og for din egen produktportefølje – primært indenfor produktgrupperne Shop & Workshop – og du vil opbygge og vedligeholde relationer med salgsafdelingerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Du kommer til at arbejde i et tempofyldt miljø, hvor du vil være ansvarlig for hele processen med at opretholde det rigtige niveau og den rigtige tilgængelighed af produkter på de nordiske lagre samt at imødekomme den ønskede service performance over for kunderne, mens du holder lageromkostningerne på et minimum.
Dine primære opgaver bliver:
Forudse udbud og efterspørgsel af produkter ved at analysere data og behov ud fra specifikke parametre
Styre tilgang af produkter til lagrene ved at placere indkøbsordrer, der sikrer optimal tilgængelighed af produkterne
Følge op på indkøbsordrer for at sikre, at de leverede produkter matcher med det originale indkøb ved at kontrollere ordrebekræftelser og verificere BL og pakkelister
Kommunikere og netværke med interne og eksterne interessenter, være i tæt kontakt med salg og logistik på tværs af de nordiske lande samt deltage i møder med internationale teams som Procurement og Product Management
Sikre den optimale omsætningshastighed
Hvem er du?
Du har min. 2 års erfaring fra en lignende stilling eller med lignende typer af opgaver
Du har indsigt i Excel og har du erfaring med Axapta og Slim4 vil det være en fordel
Du har overblik, er selvstændig og trives med at optimere og finde løsninger
Du etablerer nemt relationer og kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
Du må gerne være nysgerrig og ambitiøs efter at få en karriere i en international vækstvirksomhed
Hvad kan vi tilbyde dig?
Kramp tilbyder dig en hverdag i en international, vækstorienteret og velkonsolideret virksomhed:
Personlig og faglig udvikling, der vægtes højt
Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring samt bonusordning
Attraktiv kantineordning
Aktiv personaleforening og en hverdag med kompetente og engagerede kolleger
Hvem er vi?
Kramp blev grundlagt i 1951 i Johan Kramps garage i Varsseveld i Holland og gennem de sidste 70 år er vi vokset til at være europæisk markedsleder. Vi investerer massivt i E-handel og innovation. Vores mål er at gøre det nemt for vores kunder at drive forretning og vores løfte er ’It’s that easy.’
Welcome to join Kramp!
Er du klar til nye og spændende udfordringer? Så indsend din ansøgning via APPLY-knappen nedenfor.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, før du søger? Så er du velkommen til at kontakte Camilla Bang Nørgaard, Manager Operational Stock, på: +45 4122 8341eller camilla.bang.norgaard@kramp.com
Skjern (DK)