HR Service Administrator - Barselsvikariat

#REQ0010190

HR Services Administrator - Barselsvikar

Har du flair for administrative opgaver? Er du god til at have mange bolde i luften uden at miste overblikket? Befinder du dig godt i en travl og hektisk organisation og er du glad for at tale med mennesker? Er du typen, der ønsker en alsidig hverdag og er klar på nye udfordringer? Så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger en barselsvikar til vores HR Service Administrator stilling fra 1. november 2020. Vikariatet forventes at slutte ultimo september 2021.

KRAMP, der er Europas førende grossist inden for reservedele og tilbehør til landbruget, søger en barselsvikar til vores HR-team. I rollen som HR Services Administrator har du ansvaret for at drive de grundlæggende HR-processer i de nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland) samt vedligeholde HR-systemer og dokumenter.

Du vil indgå i et HR-team på tre medarbejdere med base på vores kontor i Skjern og få tæt kontakt med både ledere og medarbejdere i Norden, samt med vores HR-specialister i Varsseveld, Holland. Vores HR Nordics team er en del af KRAMPs HR-community med ca. 40 medarbejdere internationalt.

Dine arbejdsopgaver:

  • Varetage HR-administration: systemer, processer og korrekte data på samtlige ansatte i Norden (ca. 400 medarbejdere)
  • Drive grundlæggende processer inden for on/off-boarding, fravær, performance, uddannelse, analyser og ansættelsesforhold. Lønadministration er ikke en del af opgaverne.
  • Opretholde og opdatere HR-dokumenter så som personalehåndbog, politikker og onboarding-præsentationer
  • Rådgive vores ledere og medarbejdere i alle HR-relaterede spørgsmål
  • Kommunikere generel HR-relateret information til medarbejdere i koncernen via intranet og nyhedsbreve
  • Varetage ad hoc-projekter, herunder planlægge arrangementer (jubilæer, seniorklubarrangementer m.v.).

Hvem er du?

  • Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne i en international organisation
  • Du er stærk i administration og har en solid og bred HR-værktøjskasse
  • Du er lærenem og navigerer sikkert og hurtigt rundt i systemer og processer
  • Du kommunikerer på et højt niveau på både dansk og engelsk
  • Du evner at holde mange bolde i luften samtidig
  • Du er selvstændig, og formår at tage ansvar
  • Du har et stort drive, er ambitiøs og energisk og har en vilje til at ville lykkes.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Alsidig og udfordrende hverdag
  • Konkurrencedygtig løn
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Attraktiv kantineordning
  • Aktiv personaleforening.

Hvem er vi?
Kramp blev grundlagt i 1951 i Johan Kramps garage i Varsseveld, og siden da er vi vokset til at være Europas førende partner for landmænd og landbrugsvirksomheder. Vi følger stadig Johan Kramps principper, men på en tidssvarende måde. Vi investerer massivt i E-handel og innovation. Vores mål er at gøre det nemt for vores kunder at drive forretning.

At arbejde hos Kramp betyder at arbejde med flere end 3000 internationale kollegaer, som alle har et fælles mål om at gøre det nemmere for vores kunder at drive forretning. På trods af vores størrelse har vi formået at bevare en stærk familiekultur. Kramps medarbejdere er entusiastiske, professionelle og engagerede. Vi taler vores kunders sprog, forstår deres udfordringer og gør os fortjent til deres tillid ved at overgå deres forventninger. Vi tænker og arbejder aktivt sammen med dem for at yde en service uden sidestykke. Vores løfte ’It’s that easy’ er forankret i vores kultur og DNA.

Vil du være en del af vores familie?

Lyder ovenstående spændende, og er du klar til at tage udfordringen op? Så indsend din ansøgning via ’APPLY’-knappen nedenfor. Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at række ud til vores recruiter Frederik Jensen på +45 21 25 61 42

Skjern (DK)