Indkøbsassistent
#REQ0010386
Indkøbsassistent - Skjern
Europæisk markedsleder * Landbrugets e-handelsgrossist
Har du erfaring med at disponere? Og trives du i en hverdag, hvor sæsonudsving og "vejret" ofte diskuteres. Så er her muligheden for dig, der gerne vil arbejde i et international miljø med gode kolleger. Du kan læse mere på Kramp.com.
Du vil få ansvaret for dine egne leverandører og din egen produktportefølje, og du vil opbygge og vedligeholde relationer med salgsafdelingerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Du vil komme til at arbejde med hele processen for at sikre de rigtige lagerniveauer og den rigtige tilgængelighed af produkter.
Dine primære opgaver bliver:
Planlægge efter de rigtige lagerniveauer af produkter ved at analysere data og behov
Styre tilgang af produkter til lagrene ved at placere indkøbsordrer
Følge op på indkøbsordrer for at sikre, at de leverede produkter matcher med det originale indkøb - herunder kontrol af ordrebekræftelse og pakkelister
Kommunikere og informere med interne og eksterne interessenter - herunder salg, logistik og produktteams
Hvem er du?
Du har cirka 2 års erfaring fra en lignende stilling eller med lignende typer af opgaver
Du har overblik, er selvstændig og trives med at finde løsninger
Du etablerer nemt relationer og kommunikerer flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
Hvad kan vi tilbyde dig?
Kramp tilbyder dig en hverdag i en international, vækstorienteret og velkonsolideret virksomhed:
Personlig og faglig udvikling, der vægtes højt
Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring samt bonusordning
Attraktiv kantineordning
Aktiv personaleforening og en hverdag med kompetente og selvstændige kolleger
Hvem er vi?
Kramp blev grundlagt i 1951 i Johan Kramps garage i Varsseveld i Holland, og gennem de sidste 70 år er vi vokset til at være europæisk markedsleder. Vi investerer massivt i E-handel og innovation. Vores mål er at gøre det nemt for vores kunder at drive forretning, og vores løfte er ’It’s that easy.’
Welcome to join Kramp!
Er du klar til nye og spændende udfordringer? Så indsend din ansøgning via APPLY-knappen nedenfor! Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, før du søger? Så er du velkommen til at kontakte Camilla Bang Nørgaard, Manager Operational Stock, på: +45 4122 8341eller camilla.bang.norgaard@kramp.com.
Skjern (DK)