Account Manager til salgsteam med høje ambitioner

#REQ0010592

Brænder du for salg? Er du udadvendt, selvstændig og god til at skabe vedvarende relationer? Og kan du se dig selv som bindeleddet mellem en virksomhed og dennes kunder? Så har du nu muligheden for at blive vores nye Account Manager til vores salgsteam i Kramp!

Vi leder på nuværende tidspunkt efter en Account Manager til at arbejde med en kundeportefølje inden for landbrugsmaskinhandlere og Have & Park segmentet på Sjælland. Vores ønske er at være forhandlernes foretrukne samarbejdspartner.

Som Account Manager hos Kramp har du ansvaret for kunderne i dit eget territorie samt at udvikle og kvalificere kundebasen i tæt samarbejde med vores Customer Specialists. Formålet er at opbygge langsigtede og værdifulde kunderelationer for at skabe høj kundetilfredshed og profitabilitet. Dine primære opgaver er at omsætte Kramps salgsstrategi til konkrete initiativer, der understøtter at drive vækst, hos forhandlerne, i dit territorie samt indsamle og håndtere kunde- og markedsdata. Derudover skal du udarbejde account planer sammen med kunderne samt afdække hvilke af Kramps services og produktområder, der bedst supplerer den enkelte forhandlers forretning. Afslutningsvis forventes det, at du aktivt identificerer og opsøger nye muligheder.

Du vil blive en del af et salgsteam med 12 dygtige kollegaer, som alle opererer inden for deres område, rundt om i Danmark, og så vil du referere til vores Field Sales Manager. Vi arbejder konkret med en åben feedback-kultur, som vi forventer at du deltager i, og holder hinanden til ilden, for at bidrage til konstant udvikling i teamet.

Som udgangspunkt skal du arbejde fra egen bopæl og herfra køre ud til dine kunder. Vi forventer, at du bruger mest muligt tid hos dine kunder, hvor du har din daglige gang, og bringer værdi for begge parter.

I vores salgsorganisation sætter vi stort fokus på mentalitet og værdier. Vi vil være en ansvarlig salgsorganisation, som udvikler vores Account Managers igennem coaching og feedback, og vi vil have Account Managers, der er udviklingsparate, og som ikke er bange for at sige deres mening og give feedback til kunder og kollegaer. Du vil også selv modtage løbende feedback og få lavet en personlig udviklingsplan, så vi sikrer os, at du udvikler dig kontinuerligt og bliver et endnu større aktiv.
 

Hvem er du?

  • Du har erfaring som kørende sælger, salgskonsulent eller fra lignende stillinger
  • Du har et højt fokus på kundebehov og -tilfredshed
  • Du er struktureret, planlæggende, udadvendt og god til at holde overblik
  • Du forstår at opbygge og vedligeholde relationer
  • Du er ihærdig, vedholdende og stræber altid efter at opnå og overgå dine mål
  • Du er handlekraftig og tilskynder at forbedre arbejdstilgange
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde

Hvad kan vi tilbyde dig?
Med et job hos Kramp kan vi tilbyde dig velordnede personaleforhold i en ambitiøs, dynamisk og velkonsolideret virksomhed:

  • Personlig og faglig udvikling via coaching og træning
  • Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og proft-sharing bonus
  • Firmabil  
  • Fleksibilitet og frihed i måden at arbejde på
  • En hverdag med kompetente og selvstændige kolleger
     

Hvem er vi?
Kramp blev grundlagt i 1951 i Johan Kramps garage i Varsseveld, og siden da er vi vokset til at være Europas førende partner for landmænd og landbrugsvirksomheder. Vi følger stadig Johan Kramps principper, men på en tidssvarende måde. Vi investerer massivt i E-handel og innovation. Vores mål er at gøre det nemt for vores kunder at drive forretning

At arbejde hos Kramp betyder at arbejde med flere end 3.000 internationale kollegaer, som alle har et fælles mål om at gøre det nemmere for vores kunder at drive forretning. På trods af vores størrelse har vi formået at bevare en stærk familiekultur. Kramps medarbejdere er entusiastiske, professionelle og engagerede. Vi taler vores kunders sprog, forstår deres udfordringer og gør os fortjent til deres tillid ved at overgå deres forventninger. Vi tænker og arbejder aktivt sammen med dem for at yde en service uden sidestykke. Vores løfte ’It’s that easy’ er forankret i vores kultur og DNA.

Vil du være en del af Kramp?

Har ovenstående fanget din opmærksomhed, og er du klar til at tage udfordringen op? Så indsend din ansøgning via APPLY-knappen nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?

Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen før, du søger? Så er du velkommen til at kontakte Jesper Hilligsøe Paulsen, Manager, Fields Sales, på: +45 4122 8358 eller jesper.paulsen@kramp.com.

Skjern (DK)